
Jakob

Patrick

Jes
01
Hvem er i?
Vi er en lille gruppe unge mennesker fra de kreative erhverv (Se os til højre), som gerne vil hjælpe en ven, derfor har vi lavet denne side, som man kan købe en en lille del af. Hele konceptet går ud på at man kan købe en del af forsiden der består af en million pixels for 1 krone pr. pixel, på denne måde skulle vi have rejst en million når hele forsiden er solgt!
02
Hvad får annoncørerne ud af det?
Annoncørerne får alle omtale og besøgende, og bliver kategoriseret godt af søgemaskiner - alt i alt kan det snilt betale sig for virksomheder at købe en 2000px-6000px annonce alt efter virksomhedens type.
03
Hvad skal pengene bruges til?
Til en rigtig god ven! Vedkommende går igennem en periode i sit liv, hvor penge er vigtige for at kunne realisere nogle kreative projekter, han endnu ikke får løn af, projekter der vil gavne mange mennesker, som gennem tiden er blevet marginaliseret. Personen har alt satset stort på sine kreative evner, passioner og har samtidig hjulpet mange andre med at realisere deres drømme og mål, på den måde har han ikke den formue hans evner, talenter og personlighed fortjener. Vi ønsker derfor at give noget tilbage til en ven, vi føler er hjælpsom og uselvisk i alle henseender.
04
Hvordan kan jeg være sikker på at I ikke bruger pengene selv?
Det er selvfølgeligt et tillids-spørgsmål, men vi vil gøre hvad vi kan for at dokumentere udbetalingerne til vedkommende her på siden (I blog-sektionen.). Først skal vi have solgt nogle pixels.
05
Er det ikke lidt plat at det bare handler om penge?
Pengene vi ønsker at indsamle er ikke penge der ender i egne lommer. Vi prøver, ganske enkelt, at hjælpe en ven med at komme ud af en kedelig økonomisk situation, så hans gavmildhed ikke går ud over ham selv. Så for os handler det om at indsamle pengene, ikke bruge dem selv. Men, det drejer sig i høj grad om penge, kontanter, gryn og grunker, men ikke på en sådan måde, at vi bare er interesserede i at rage til os. Penge er jo et værktøj til visse ting i livet, og hvis vi kan lave noget der kan hjælpe med at realisere projekter der er gode for mange mennesker - og ikke dårlige for andre - så synes vi det er ok.
06
Hvor lang tid er siden live?
Vi holder siden live i mindst 5 år, men regner med at bare holde den kørende ...
07
Er i ikke copycats?
Jo, en englænder har med siden http://www.milliondollarhomepage.com/, gennemført et lignende projekt, for egen vinding, i dollar!. Men vi syntes at når serier som "Klovn" og "Hvem vil være millionær" også bliver oversat, kunne vi godt gentage succesen for et godt formål. Vi har valgt at iværksætte ideen for at hjælpe hvor vi før selv har fået hjælp.
08
Er det fordi I ikke kan finde på noget selv?
Måske kunne vi ikke komme på en lige så effektiv idé lige til dette formål, men generelt - inden for vores felt - mener vi, i al beskedenhed, at vi er ganske udemærkede til at være iderige.
09
Forventer I virkeligt at sælge al pladsen?
Danmark er ikke så lille endda, mon ikke, såfremt det hele kommer i bevægelse, at det skulle kunne lade sig gøre ...
11
Hvis jeg ikke har fået svar på mit spørgsmål?
Så må du hellere end gerne kontakte os, og vi vil gøre hvad vi kan for at svare ...